Jeg er bange for, at min søn har en spiseforstyrrelse

Kære dig 

Tusind tak for dit brev. Det kræver meget at række ud, og det vidner om en stor omsorg og kærlighed til din søn, at du gør det. 

Du skriver, at du er meget bekymret for ham, og det er så forståeligt. Når ens barn ændrer sig, bliver meget tynd og mister energi, kan det vække en dyb uro. Din bekymring giver rigtig god mening, og den er vigtig at tage alvorligt. 

Ud fra det, du fortæller, lyder det som om, at din søn selv har en fornemmelse af, at noget ikke er, som det skal være. Samtidig ønsker han ikke at tale med lægen og vil gerne klare det selv. Det kan være svært at forstå som forælder, men for mange unge giver det alligevel mening. En spiseforstyrrelse kan komme til at fungere som en måde at håndtere svære følelser på, især hvis noget i livet føles uoverskueligt eller ude af kontrol. Ofte kan der også være følelser af skyld eller skam, som gør det endnu sværere at række ud efter hjælp. 

Samtidig vil jeg nænsomt sige, at det du beskriver, lyder bekymrende, og derfor er det vigtigt, at din søn bliver set af en læge. Ikke fordi der skal sættes en bestemt label på ham, men fordi han fortjener at blive taget hånd om og få den støtte, han har brug for. Det er ikke noget, han skal stå med alene.  

Lægen kan desuden hjælpe med at vurdere situationen og henvise videre, hvis det vurderes, at der er behov for yderligere hjælp. Jeg linker her til vores guide til hjælp og behandling samt Jeg skal tale med lægen om min spiseforstyrrelse, hvor I kan læse om, hvordan processen typisk foregår. 

Hvis det føles for stort et skridt for ham at tale med lægen lige nu, kan det måske være en hjælp at starte et sted, der føles mere trygt. Du kan for eksempel foreslå ham at chatte anonymt med vores rådgivere. Mange unge oplever, at det er lettere at åbne op på den måde, og for nogle bliver det et første lille skridt mod at tage imod mere hjælp. 

Som forælder kan det nogle gange være hjælpsomt stille og roligt at være nysgerrig på, hvad der ligger bag. Hvordan har han det egentlig for tiden? Er der noget i hans liv, der fylder eller er svært? Hvordan trives han i skolen og med venner? Du behøver ikke finde svarene med det samme – det vigtigste er, at han kan mærke, at du er der, og at du gerne vil forstå ham. Måske kan du tage en stille og omsorgsfuld snak med ham, hvor du gør det tydeligt for ham, at du ikke er vred, men at du gerne vil forstå ham og det, han går igennem. Nogle gange kan det i sig selv være et vigtigt skridt. 

Jeg vil også gøre opmærksom på, at alle kommuner i dag tilbyder det man kalder et lettilgængeligt behandlingstilbud til unge i mistrivsel (hvis din søn er under 18). Du kan læse om tilbuddet i Mariagerfjord kommune her. Det lettilgængelige tilbud er dog primært henvendt unge, hvis udfordringer ikke kræver psykiatrisk behandling. Jeg ville derfor starte med at høre, hvad egen læge vurderer, og have det in mente, såfremt det kunne være relevant.  

Derudover vil jeg varmt anbefale, at du kigger på vores guide til forældre. Den indeholder konkrete råd og støtte til, hvordan du kan være der for dit barn i en svær tid. 

Endelig vil jeg gøre dig opmærksom på vores rådgivningstilbud. Her kan du få yderligere støtte, sparring og vejledning. Rigtig mange forældre ringer til vores telefonrådgivning på 70 10 18 18. 

Du er selvfølgelig altid vedkommen til at skrive os igen og fortælle, hvordan det går med jer. Du står ikke alene i det her, og det er tydeligt, hvor meget kærlighed og omsorg du lægger i at støtte din søn. 

De varmeste hilsner
Brevkassen