Ramt af selvskade
Hvis du skader dig selv, kan det være svært at forklare både dig selv og andre, hvorfor du gør det. Måske giver selvskaden en kortvarig lettelse, når følelser eller tanker bliver for overvældende. Måske vil du gerne stoppe, men oplever, at trangen vender tilbage. Eller måske er du først begyndt at overveje, om det, du gør, faktisk er selvskade.
Du behøver ikke have styr på, hvorfor du selvskader, før du må søge hjælp.
Hos Somenta kan du finde viden og støtte til at forstå din selvskade og de følelser, der kan ligge bag. På siden for dig, der er ramt af selvskade, samler vi blandt andet rådgivning, forløb, gode råd og personlige fortællinger fra andre, der selv har kæmpet med selvskade.
Find støtte, der passer til dig
Der findes ikke én vej, der passer til alle. Måske har du først og fremmest brug for mere viden. Måske har du brug for konkrete råd til at håndtere trangen til at skade dig selv, eller måske er du klar til at tale med nogen.
I vores univers til dig, der er ramt af selvskade kan du finde:
- rådgivningstilbud
- gode råd til hverdagen
- samtaleforløb
- historier fra andre med egne erfaringer.
Du kan starte dér, hvor det føles muligt. Det vigtigste er, at du ikke behøver stå alene med det.
Tidligere ‘Bachelorette’-deltager lancerer podcast sammen med patientforening
Lærke Andresen
Digital selvmobning kan være tegn på alvorlig mistrivsel
Auto-trolling hos unge – et studie af digital selvskade blandt studerende på STX og HF
Endnu et rekordår: Over 5.000 samtaler om spiseforstyrrelser og selvskade i 2023
Forældre støttes til at hjælpe børn med spiseforstyrrelser og selvskade
Digital selvskade – et scoping review
Evaluering af samtaleforløb for unge med selvskade
Anastasia Villadsen