Spørgsmål

Anonym

Hej,
Jeg er 14 år og har haft det svært med mad og min krop.
Jeg spiser meget lidt og nogle gange kaster jeg op eller træner til jeg næsten besvimer.
Jeg er bange for at tage på, og det er svært for mig at tale om med nogen.
Jeg vil gerne have hjælp, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal starte.

Svar fra brevkassen

Brevkassens redaktion

Kære du

Først og fremmest, mange tak for at skrive ind til os i dag. Jeg kan mærke, hvor svært og skræmmende det er at stå i det, du beskriver. Det lyder som om, du virkelig kæmper med mad og kroppen lige nu, og at det fylder meget i dit liv. Det kræver utrolig mod at skrive og sige højt, at du gerne vil have hjælp – det viser, at du allerede har taget et vigtigt første skridt, selvom det kan føles rigtig svært.

Her i foreningen arbejder vi med det, der kaldes mestringsstrategier. Det er egentlig et ord for, hvordan kroppen og tankerne nogle gange prøver at hjælpe os med at afskærme os fra det der er svært, give oplevelsen af kontrol og lægge låg på nogle svære følelser. Det kan fx være, at man spiser mindre, træner meget, kaster op eller på andre måder forsøger at få kontrol, når tingene føles uoverskuelige. Det betyder ikke, at du gør noget forkert – det er en måde, din hjerne og krop prøver at få styr på noget svært. Mon det er noget, du kan genkende? Måske det for dig, kan være interessant at tænke lidt over, hvad det at spise mindre og kontrollen giver dig? Hvordan du får det i øjeblikket? At tænke over det kan hjælpe dig med at forstå dig selv bedre uden at dømme dig selv.

En anden måde at blive klogere på, hvad der foregår indeni dig, kunne være at skrive nogle ord ned før og efter et måltid. Skriv de ting du mærker i kroppen og de tanker der opstår før og efter et måltid. Jeg ved ikke, om du tænker, det kunne være et værktøj for dig? Det er meget positivt, at du allerede nu reagerer og søger svar. Det viser stor omsorg for dig selv og et ønske for forandring.

Du behøver ikke – og skal heller ikke – klare det her alene. Jeg ved, at det kan føles svært at dele den slags her med nogen, men jeg tror alligevel, det vil gavne dig rigtig meget ikke at stå med alt dette alene. Er der en voksen i familien, en lærer eller en ven, som du føler dig særlig tryg ved. Bare det at sige lidt højt, hvordan du har det, kan lette presset og gøre næste skridt lidt nemmere <3 Synes du, at det føles svært at finde de rette ord, kan en idé være at vise dem det her brev. Det taler rigtig godt for sig selv, og kan måske fjerne en smule af presset for dig? <3

Det, at du allerede har skrevet dette brev og sat ord på, hvordan du har det, viser, at du har mod og styrke. Du har allerede taget det første skridt mod at få det bedre, og det viser, at du kan tage flere små skridt fremad. Selvom det kan føles svært lige nu, tror jeg på, at du kan finde måder at håndtere det på, få støtte og begynde at få det bedre med både mad, kroppen og dig selv. Jeg tror på dig, og du er aldrig alene!

Du må altid skrive ind igen eller bruge nogen af vores andre rådgivningsformer, som jeg henviser dig til her.

Jeg sender dig et stort virtuelt knus!

Kærlig hilsen

Brevkassen

 

Har du selv et spørgsmål?

Vores dygtige, frivillige rådgivere svarer på alle spørgsmål om spiseforstyrrelser og selvskade og kan rådgive dig om, hvor og hvordan du bedst får hjælp og støtte.

Vi behandler alle breve og svar 100 % anonymt, og vi svarer så hurtigt, vi kan.