Jeg selvskader og ved ikke, om jeg har en spiseforstyrrelse
Spørgsmål
Hej brevkasse jeg hved ikke om jeg har en spiseforstyrrelse men jeg føler bare at jeg har det virkelig mærkeligt med mad nogen gange for jeg slet ikke spist og i andre perioder spiser jeg meget eller så hvis jeg er heldig så spiser jeg normalt men jeg er også en rigtigt kræsen person så det er mest virkelig virkelig svært for mig at finde noget som jeg kan spise og ja jeg kan BESDTE lide for eksempel junkfood eller pizza men der er nogen sunde ting som jeg også kan lide men jeg har det også svært hved hvordan min krop ser ud fordi jeg føler virkelig at jeg er for tyk og det hjælper ikke lide frem når min mor siger til mig hun synes ikke at jeg prøver at spise sundt men Altsår jeg kan jo tit ikke engang få det ind i min mund så ja jeg prøver sindssygt meget men det kan også være sygt svært når der virkelig ikke er særlig meget mad jeg kan lide så jeg hved virkelig ikke hvad jeg skal gøre
Jeg selfharm er også og det gør jeg på grund af at jeg har angst og virkelig mangen tanker og skolen gør Serjøst mit liv til helvede jeg er træt hele tiden og jeg har nærmest ingen kræfter til at lave noget efter skole og jeg har svært hved at sove om natten jeg har virkelig svært hved hvordan jeg ser ud fordi jeg er bange for hvad andre tænker jeg har gådet på 4 forskellige skoler inden for de sidste 2-3 år og jeg har aldrig haft nogen venner jeg har nogen på den skole jeg går på nu men de er der aldrig for mig det er somom at jeg er der for alle andre men de er der aldrig for mig jeg hved ikke hvordan jeg fikser det her og jeg ville bare høre om du havede nogen ideer til hvordan mit liv bare kan blive bedre
Svar fra brevkassen
Kære du
Tusinde tak for dit brev herind til brevkassen, det er dejligt, du skriver til os, og jeg beklager virkelig, at du har skulle vente så længe på svaret. Jeg håber sådan, at det når frem til dig alligevel <3
Først og fremmest har jeg lyst til at skrive til dig, at du på ingen måde er alene med den oplevelse, du beskriver. Jeg skriver med mange her i brevkassen, som beskriver netop det, at spise meget i nogle perioder og meget lidt i andre, og også det her med at være kræsen, hvilket kan gøre det svært at spise sundt og varieret. Jeg mærker også virkelig din frustration, når du skriver, at du virkelig prøver sindssygt meget, men at det er svært, når der ikke er særlig meget mad, du kan lide. Så ja, jeg vil bare sige, at jeg kan mærke, du kæmper, og jeg kan godt forstå, det er svært!
Jeg tænker på, ved du, hvornår det her med mad er startet? Her i foreningen ser vi tit at mad kan være koblet til, at andre ting i ens liv kan være svære. Hvis nu man fx har meget tankemylder, har angst eller tænker dårlige ting om sig selv, så kan maden blive et sted, hvor man rykker nogle af de tanker og følelser over i. Fx kan man måske tænke “jeg er ikke god nok” eller “jeg er for tyk” og så begynde at spise mindre. Når man så gør det, får man det tit endnu værre, fordi kroppen og hjernen har brug for mad til at holde sig kørende. Og så kan det hurtigt blive en ond spiral, for så tænker man måske endnu dårligere tanker, og så prøver man at styre maden endnu mere, og så bliver det til en dårlig samvittighed, og så fortsætter det. Hvad tænker du mon, når jeg skriver det? Er det noget, du kan genkende?
Jeg får også lyst til at sige til dig, at her i foreningen arbejder vi rigtig meget med, at prøve at se kroppe for det de kan, ikke for det de ser ud. Og det ved jeg godt, kan være rigtig svært at se det sådan, men det er bare vigtigt for mig at sige, at din krop er rigtig god som den er. Den behøver faktisk slet ikke laves om eller være mindre eller anderledes. Hvordan føles det i dig, når jeg skriver det?
Alle de tanker du ligger og har om natten, om hvad andre mennesker mon går og tænker – det kan jeg virkelig godt forstå, og jeg kan også genkende det fra mig selv. Det er rigtig ubehageligt at have det sådan. Jeg tænker på, om der mon noget, du kunne gøre for dig selv, når alle tankerne kører rundt? Kunne du måske spørge en forældre, om de kunne give dig et kram? Eller kunne du måske skrive tankerne ned på et papir? Sådan så de kommer ud af hovedet? Det har hjulpet mig rigtig meget. Når tankerne kommer ned på papiret, så er det som om, at de bliver lidt mindre farlige.
Jeg tænker selvfølgelig også på, når jeg læser dit brev, om du mon taler med nogen om, hvordan du har det? Er der en voksen i dit liv, du føler dig tryg ved, som du kan dele nogle af dine tanker med? Det er nemlig rigtig vigtigt, man ikke går med den slags helt selv. Så vokser det sig tit meget større.
Til sidst vil jeg sige, at jeg mærker virkelig en stærk, modig og reflekteret ung pige, når jeg læser dit brev. Det er sejt at række ud, og det er modigt at sætte ord på sin oplevelse. Det håber jeg, du har mod på at blive ved med, og vi vil rigtig gerne støtte dig med det, vi kan, her i foreningen. Du er altid velkommen til at skrive et brev igen eller ringe eller chatte med os. Du kan finde alle mulighederne her.
Jeg sender dig et stort, varmt kram <3
Fra brevkassen
Har du selv et spørgsmål?
Vores dygtige, frivillige rådgivere svarer på alle spørgsmål om spiseforstyrrelser og selvskade og kan rådgive dig om, hvor og hvordan du bedst får hjælp og støtte.
Vi behandler alle breve og svar 100 % anonymt, og vi svarer så hurtigt, vi kan.