Jeg kan ikke holde op med at sammenligne min krop med de andres
Spørgsmål
jeg en pige på femten år og går i 8.klasse. jeg går i en team danmark talent klasse hvor alle har et stort talent inde for sport. i omklædningsrummet er alle tynde, muskuløse og har helt flade maver. jeg kommer altid til at sammenligne mig med de andre. når jeg kigger i spejlet kan jeg kun se at mine lår er alt for fede, min mave er ikke flad nok, og at jeg er alt for lav. alle andre siger jeg har drømme kroppen men det har jeg over hoved ikke.
jeg spiser ikke nede i kantinen med de andre jeg hader det at se andre spise og at de skal se mig spise. jeg har en aftale med mine klasselære om at jeg bare spiser oppe i klassen alene men i virkeligheden spiser jeg aldrig der oppe. jeg sidder bare og glor ud i luften eller ser noget på min computer. det er det sammen der hjemme hvis jeg kan komme uden om aftensmaden så gøre jeg det. jeg siger altid “jeg er stadig mæt efter frokost” eller “jeg spiste på vej hjem fra træning”.
jeg føler mig aldrig sådan helt sulten. jeg føler nærmest at mine tanker går væk jo længer tid jeg går uden at spise. i aftes havde jeg næsten spist en hel pizza. jeg kunne slet ikke sove efter og da mine forældre var gået i seng sneg jeg mig ud og kastede op.
er det her normalt?
Svar fra brevkassen
Kæreste dig,
Tusinde tak for dit brev. Hvor er det godt, at du har taget dig tid til at skrive herind <3
Jeg får virkelig indtryk af, at tanker om mad, krop og sammenligning fylder helt vildt meget hos dig lige nu. Og helt ærligt, så giver det også mening for mig, at det bliver ekstra svært i et miljø, hvor sport og krop fylder så meget, og hvor man hele tiden ser andre piger i omklædningsrummet. Det kan virkelig få ens blik på sig selv til at blive meget hårdt.
Men det gjorde også virkelig indtryk på mig at læse, hvor meget det her faktisk påvirker dit liv. At du ikke spiser med de andre. At du springer måltider over. At du føler, tankerne næsten forsvinder, når du ikke spiser. Og at du kastede op efter pizzaen. Det lyder virkelig hårdt og ensomt at gå rundt med alene.
Du spørger, om det er normalt. Og jeg tror desværre, at der er mange unge, især i sportsmiljøer, som kan genkende noget af det, du beskriver. Men jeg får også lyst til at sige, at det lyder som om, det er begyndt at fylde så meget, at du fortjener hjælp med det nu <3
Jeg blev især nysgerrig på det, du skrev om, at tankerne næsten går væk, jo længere tid du går uden at spise. For jeg kommer til at tænke på, om det måske kan føles lidt som en slags ro? Eller kontrol? Eller måske bare som en pause fra alle de svære tanker? Giver det mon mening for dig?
Og samtidig skriver du også noget andet virkelig vigtigt: at det tager glæden fra dig. Så jeg bliver også nysgerrig på, hvad du savner. Hvad ville du egentlig ønske fyldte mere i dit liv lige nu? Mere energi? Mere ro? At kunne spise pizza uden bagefter at få det så dårligt, at du kaster op? Måske bare at kunne være sammen med venner uden at mad fylder hele tiden?
Når jeg læser dit brev, får jeg nemlig indtryk af, at der også er en del af dig, som er virkelig træt af, hvor meget det her fylder. Og jeg tror faktisk, det er den del af dig, der skrev herind i dag.
Jeg tænker virkelig ikke, at du skal gå med det her alene længere. Og fordi du både beskriver, at du spiser meget lidt, kaster op efter at have spist og har tanker, der fylder hele tiden, får jeg lyst til at opfordre dig til at fortælle det til en voksen, du føler dig tryg ved. Det kunne være dine forældre, en lærer, sundhedsplejersken eller måske en træner.
Du skriver også, at dine lærere allerede ved lidt om det med maden. Så måske er der faktisk allerede nogen omkring dig, som kan mærke, at du ikke har det helt godt? Hvis du har lyst, så kan du jo vise dit brev her – eller bare noget af det. Hvad tænker du om det?
Jeg vil også virkelig anbefale dig at tale med din læge sammen med en voksen. De kan nemlig hjælpe med at finde ud af, hvad der er den rigtige hjælp for lige præcis dig.
Og så er du selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte rådgivningen igen. Du kan chatte med os, booke en personlig samtale i Valby eller ringe på 70 10 18 18. Vi vil nemlig altid gerne tale eller skrive med dig, uanset hvad du har brug for at snakke om <3
Jeg håber, at du har kunne bruge mit svar til noget. Jeg ønsker dig alt det bedste, og du er altid meget velkommen til at skrive igen.
De bedste hilsner
Brevkassen
Har du selv et spørgsmål?
Vores dygtige, frivillige rådgivere svarer på alle spørgsmål om spiseforstyrrelser og selvskade og kan rådgive dig om, hvor og hvordan du bedst får hjælp og støtte.
Vi behandler alle breve og svar 100 % anonymt, og vi svarer så hurtigt, vi kan.