Jeg er ked af det og stress-spiser
Spørgsmål
Jeg er kommet ind i en hverdag hvor jeg spiser når jeg er ked af det og når jeg føler mig presset.
Jeg er dybt, dybt, dybt ulykkelig over at se hvordan min krop bliver større og mere usund at se på og alligevel kan jeg ikke stoppe med at stress-spise.
Jeg kan finde på at købe en masse usundt når alle er kørt om morgenen og så bare spise det inden de kommer hjem igen. F.eks en liter is, 1/2 pose chips og en masse slik.
Jeg har ikke overskud til at forberede sunde alternativer, så derfor bliver det chips og slik.
Jeg er ked af det hele tiden og finder ingen glæde i noget som helt, og jeg er skuffet over jeg ikke kan hanke op i mig selv og stoppe med at spise så usundt hele tiden.
Svar fra brevkassen
Kæreste dig
Allerførst får jeg lyst til at sende dig et kæmpe virtuelt kram <3
Jeg kan mærke, hvor meget smerte, frustration og afmagt der ligger i dine ord. Du beskriver, hvordan du spiser, når du er ked af det, og når du føler dig presset. Du beskriver, hvordan du ser din krop forandre sig, og hvor ulykkelig det gør dig. Og så beskriver du samtidig følelsen af ikke at kunne stoppe, selvom du så gerne vil.
Det lyder som en enormt ensom kamp at stå i.
Noget af det, jeg særligt hæfter mig ved, er, at du skriver, at du er ked af det hele tiden og ikke finder glæde i noget som helst. Det gør mig nysgerrig på, hvordan du egentlig har det for tiden. For når jeg læser dit brev, får jeg fornemmelsen af, at der måske er noget mere på spil end maden alene.
Du beskriver jo selv, at du spiser, når du er ked af det, og når du føler dig presset. Derfor kommer jeg til at tænke på, om maden måske er blevet en måde at håndtere nogle svære følelser på? Måske giver den et pusterum. Måske dæmper den nogle følelser. Måske giver den trøst eller ro for en stund.
Det er faktisk en meget menneskelig mekanisme.
Derfor bliver jeg nysgerrig på, hvad der sker i de øjeblikke, hvor du spiser isen, chipsene og slikket. Hvad er der sket den dag? Hvad går gennem dit hoved? Hvad føler du? Og hvad er det, maden hjælper dig med lige dér?
Jeg bliver også nysgerrig på, hvad det er der presser dig lige nu? For nogle gange kan vi komme til at bruge rigtig meget energi på at bekæmpe en adfærd, når det i virkeligheden er de følelser, der ligger bag, som kalder på opmærksomhed.
Når jeg læser dit brev, får jeg nemlig ikke indtryk af et menneske, der ikke prøver hårdt nok. Tværtimod. Jeg får indtryk af et menneske, som kæmper. Et menneske, som er ked af det, presset og fanget i et mønster, som føles svært at komme ud af.
Og det fortjener du hjælp til <3
For ingen skal gå rundt og være ked af det hele tiden eller føle sig skuffet over sig selv. Derfor får jeg lyst til at spørge, om der er nogen omkring dig, som ved, hvor svært du har det lige nu? En ven, partner eller et familiemedlem?
Jeg kunne også være nysgerrig på, om du har talt med din læge om det? Din læge kan måske hjælpe med at finde ud af, hvad der ligger bag de følelser, du beskriver, og sammen med dig undersøge, hvilken støtte der kunne være hjælpsom for dig lige nu.
Og så er du også hjerteligt velkommen til at skrive herind igen, ringe til vores søde rådgivere på 70 10 18 18 eller læse mere om vores rådgivningstilbud hos os her. Vi vil rigtig gerne lytte til dig og tale med dig om det, der fylder hos dig.
Jeg får også lyst til at fortælle dig, at når jeg læser dit brev, får jeg indtryk af et menneske, der er meget opmærksom på, hvad der foregår. Du lægger mærke til sammenhængen mellem at være ked af det, føle dig presset og få lyst til at spise. Det fortæller mig, at du allerede har taget et vigtigt første skridt ved at få øje på mønsteret.
Pas rigtig godt på dig selv <3
Kærlig hilsen Brevkassen
Har du selv et spørgsmål?
Vores dygtige, frivillige rådgivere svarer på alle spørgsmål om spiseforstyrrelser og selvskade og kan rådgive dig om, hvor og hvordan du bedst får hjælp og støtte.
Vi behandler alle breve og svar 100 % anonymt, og vi svarer så hurtigt, vi kan.