Jeg føler mig tyk uden at være det

Kære dig <3 

Hvor er det godt, at du har skrevet herind, og hvor er du virkelig modig, at du tør sætte ord på de ting, som er svære for dig lige nu. Jeg vil gøre mit allerbedste for at give dig støtte og måske nogle tanker og idéer, som du kan bruge videre herfra. 

Jeg kan læse i dit brev, at tanker om mad, vægt og krop fylder rigtig meget hos dig lige nu. Du skriver, at du føler dig tyk, selvom vægten måske siger noget andet. Og at dine forældre fortæller dig, at du er smuk og tynd, men at det er svært at tro på. 

Det lyder virkelig hårdt at være i, især når det føles som om det, du ser i spejlet, ikke stemmer overens med det andre ser. Det kan gøre en både forvirret og ked af det indeni. 

Jeg kan også læse, at tanker om kalorier fylder meget hos dig, og at 800-1000 kalorier føles som meget mad. Kroppen har faktisk brug for meget mere energi – altså kalorier – end mange tror, især når man stadig vokser og udvikler sig. Vi mennesker skal nemlig ”lades op” flere gange i løbet af dagen med mad og energi, lidt ligesom en telefon skal oplades for ikke at løbe tør for strøm. 

Noget af det, jeg bliver nysgerrig på, er, hvornår de her tanker, mon begyndte at fylde hos dig? Kan du mon huske, om der skete noget særligt omkring den tid? 

Jeg kan også selv huske, hvordan jeg blevet meget opmærksom på min krop og mit udseende, da jeg var på din alder. Og jeg ved, at der sidder rigtig mange unge mennesker med nogle af de samme tanker og følelser som dig. For når man selv bliver teenager, sker der mange forandringer i både kroppen og indeni en selv. Er det mon noget, du kan genkende? 

Du skriver også noget eget vigtigt, når du spørger: ”Hvordan kan jeg få mig selv til at se den rigtige mig?” 

Det fortæller mig, at der er en del af dig, som godt kan mærke, at de her tanker måske ikke fortæller hele sandheden om dig og din krop. 

Jeg får også lyst til at sige, at det giver god mening, at det er svært for dig at tro på dine forældre, når de siger noget positivt om dig, hvis dine tanker indeni siger noget andet. Når man har det svært med sin krop, kan den indre stemme nemlig komme til at fylde så højt, at det bliver svært at tage andres ord ind. 

Prøv og vær nysgerrig på den stemme. Hvornår er det slemmest? Og hvordan ville du tale til en veninde, hvis hun havde det sådan med sig selv? 

Du spørger også, hvordan du får dine forældre til at forstå, at det ikke er sådan, du ser dig selv. Jeg tænker faktisk, at det allerede er et rigtig vigtigt skridt, at du har skrevet det her brev. Måske kunne du vise dem brevet eller dele nogle af de ting, du har skrevet her? Det kan nogle gange være lettere end at skulle forklare det hele højt. Du kan også vise dem mit brev til dig. 

Du skal ikke stå alene med det her. Når tanker om mad, vægt og krop begynder at fylde så meget, kan det være rigtig vigtigt at få hjælp og støtte fra voksne omkring dig. Det kan være dine forældre, en lærer, sundhedsplejerske eller en anden voksen, som du føler dig tryg ved. Du fortjener hjælp til det, der føles svært indeni. 

Det kræver meget mod at række ud og fortælle, at man ikke har det godt med sig selv. 

Og ved du hvad? Jeg tror faktisk, at det er en kæmpe styrke, at en del af dig allerede nu kan mærke, at du ikke ønsker, at det skal være sådan her. At du stiller spørgsmål og prøver at forstå det, du står i. Det fortæller mig, at der også er en del af dig, som gerne vil have det bedre  

Jeg håber virkelig, at mit brev har givet dig lidt støtte og måske nogle tanker, du kan tage med dig videre. Og husk: du behøver ikke finde ud af det hele alene. 

Du er altid meget velkommen til at skrive herind igen eller bruge nogle af vores andre rådgivningstilbud, hvis du får brug for det. 

Jeg sender dig en masse varme tanker, og jeg hepper virkelig på dig <33 

Kærlig Hilsen 

Brevkassen <33