– Jeg mangler faglig sparring – er mit forhold til vægt blevet problematisk?
Spørgsmål
Jeg er en kvinde på 55 år, som i løbet af de sidste to år er blevet undervægtig. I starten var det fordi jeg bare ramte det kvinder på 53 år ofte gør, at jeg kunne tage på. Og jeg har altid været ret slank, så det var jeg overrasket over, og ville ikke have, at jeg blev endnu en overvægtig kvinde i overgangsalderen. Og så har det udviklet sig til, at jeg motionerer mere og mere i form af gåture og cykelture og løbeture. Desuden kompenserer jeg alt det slik/sukker i det hele taget, jeg indtager i løbet af dagen, ved at springe aftensmaden over flere gange i ugen. Jeg tæller kalorier som et helt regid system, hvor AI hjælper mig med dagens kalorierregnskab. Jeg er 178,5 cm høj, og har været nede på 54,4 kilo. Lige i dag vejer jeg 56,5 kilo, så måske er det starten på mit nye liv, at jeg skal tage nogle kilo på. Men fortsat undervægtige i hvert fald. Jeg har et usundt forhold til min badevægt, vejer mig hver eneste morgen, ofte flere gange. Jeg har gradvist øget antal af kilometer, jeg går hver morgen. Desuden kom det helt tilfældigt, at jeg efter en hel dag på kontoret, gerne ville ud og gå efter arbejde, fordi vi er flyttet hen til sådan et smukt sted. Og det er ganske vist, men gradvist blev turene noget, jeg skulle gøre hver dag. Jeg er temmelig opmærksom på, at jeg har mange spekulationer i forhold til to af vores børn, de er flyttet tilbage til deres barndomsby, og renoverer huse i vildskab. Så jeg tror jeg i hvert fald kan kontrollere min vægt, når jeg nu ikke kan kontrollere alle de udfordringer praktiske såvel som økonomiske, de unge mennesker står i. Og spekulationer, hvorvidt min tresårige mand kan blive ved med at renovere børnenes huse mange dage i ugen efter han har fri fra arbejde. Og dermed har jeg også rigeligt med tid til at motionere om eftermiddagen/aftenen, hvor jeg alligevel er alene hjemme. Desuden er der jo ikke nogen grund til at spise ret meget andet end skyr, når jeg nu er alene hjemme.
Tak på forhånd, mangler lige faglig sparring, hvor galt det måske står til.
Svar fra brevkassen
Kære du,
Tak for dit brev og for invitationen til faglig sparring. Jeg håber, vi kan komme omkring nogle af de emner, du berører på en måde, som du finder brugbar.
Som jeg forstår dit brev, så oplever du, at du er blevet undervægtig og også, at du motionerer mere og mere, at du rigidt tæller kalorier og også, at du har en række spekulationer og måske også bekymringer omkring dine to voksne børn og din mand. Jeg læser det som, at der sker meget inden i og omkring dig, og at du kobler det med vægttabet, motioneringen og kalorietællingen. Mon der er rigtig forstået?
I Somenta tænker vi om forstyrret spisning, at det bl.a. kan forstås som en form for mestringsstrategi, som mennesker – bevidst eller ubevidst – undertiden benytter sig af for at håndtere noget, som er vanskeligt i deres liv. I det perspektiv er der en form for kobling mellem noget, der er vanskeligt og så den forstyrrede spisning. Jeg tænker på, om du mon har øje for, om det kunne være sådan for dig? Ved du, om din forstyrrede spisning hjælper dig med noget? Har den en positiv funktion i dit liv? Mange jeg skriver med her i brevkassen, fortæller, hvordan den ofte hjælper med en følelse af kontrol, når livet ellers føles ukontrollerbart. Er det mon noget, du kan genkende?
Når jeg læser dit brev, sidder jeg med en klar følelse af, at det ikke er meningen, du skal gå rundt og have det, som du har det. Det vil være min kærlige opfordring at gå til egen læge og tale med dem om din situation. Din læge kan hjælpe med at vurdere, hvad der er på spil og også til at finde ud af, hvor galt det står til, som du siger det. Jeg tænker, at dét du har delt her i brevet, kan være et rigtigt godt afsæt for lægen til at forstå, hvad du befinder dig i. Måske kan du simpelthen bare læse det op for lægen, for jeg synes det så godt beskriver de mange facetter af det, du oplever.
En anden ting jeg tænker, er, om du mon har en person, i din nærhed, som du kan åbne lidt op for og dele dine tanker med? Jeg ved ikke, om du har prøvet det? Måske tænker du, at du skal kunne klare alt og måske også bære alt – fx understøtte jeres voksne børn, der renoverer huse i vildskab (rigtig godt billede, jeg tror lige, jeg ved, hvad du mener) – og derfor ikke giver dig selv lov til også at have brug for at nogen – en ven – lytter og støtter dig? Det lyder måske lidt banalt, men dét der med at blive mødt med forståelse og interesse af en ligesindet, én der måske står lidt udenfor det hele, det kan måske være lidt rart at læne ind i? Jeg får en ide, som måske slet ikke er rigtig for dig, men der findes også en række kvindefællesskaber, som kunne være en mulighed, hvis du havde lyst til at blive mødt og møde andre på ny: Find tilbud i hele landet | Socialkompas.
Jeg hæfter mig også ved, at du skriver, at det måske er starten på dit nye liv, fordi du har taget nogle kilo på. Jeg bliver nysgerrig på, hvad det kunne være for et liv? Hvad håber du mon, der skal være anderledes i det?
Mht. dit ønske om faglig sparing, hvis du er nysgerrig efter at vide mere om spiseforstyrrelser, så har vi skrevet en artikel om emnet, som måske kan have din interesse: Har jeg en spiseforstyrrelse? Jeg får også lyst til at dele vores guide til mekanisk spisning, som kan være rar at støtte sig til, når ens spisemønster er svært. På samme side finder du også et link til vores rådgivningstilbud, som kan være rigtig gode at benytte, hvis du gerne vil i dialog med et andet menneske, der kender til, dét du oplever, og som vil lytte til dig og støtte dig. Du kan kontakte os anonymt og lige så mange gange, du vil.
Jeg håber, du fik lidt idéer til, hvad du kan gøre i din vej mod at få større afklaring. Tak for at jeg måtte læse dit gode brev.
Varme hilsner
Brevkassen
Har du selv et spørgsmål?
Vores dygtige, frivillige rådgivere svarer på alle spørgsmål om spiseforstyrrelser og selvskade og kan rådgive dig om, hvor og hvordan du bedst får hjælp og støtte.
Vi behandler alle breve og svar 100 % anonymt, og vi svarer så hurtigt, vi kan.