Jeg savner min syge krop – er jeg på vej tilbage i spiseforstyrrelsen?
Spørgsmål
Hej,
Jeg er en pige på 24 år og jeg er meget i tvivl om hvad der foregår indeni mig for tiden.
Jeg blev i foråret ‘24 diagnosticeret med anoreksi og blev behandlet i psykiatrien i ca. et halvt år. I den periode fik jeg det ikke bedre, men de afsluttede mig, da jeg ikke tog på og ikke kunne være med på deres målvægt.
I ca. 6-8 måneder efter var jeg stadig præget af spiseforstyrrelsen og tabte mig også lidt yderligere. Men samtidigt startede jeg op i et gruppeforløb hos jer, og i foråret ‘25 kom der en stærk bedring i mit mindset. Jeg følte den sommer at jeg var totalt fri fra spiseforstyrrelsen og jeg var glad for min krop som var stærk og sund.
Sidst på sommeren brækkede jeg dog min fod og endte på krykker i lang tid og med en lang genoptræning – det gjorde at jeg det seneste år ikke rigtig har dyrket motion og derfor har jeg også taget 5-6 kg på siden da. Det er tydeligt at se at min krop ser mere tyk ud og det har jeg det virkelig svært med. Det fylder mere og mere i mine tanker hver dag og jeg kan ikke finde ud af at snakke pænt til mig selv. Nogle dage skipper jeg måltider, og så ombestemmer jeg mig og kompenserer for det dagen efter ved at spise en ekstra snack. Jeg synes det er virkelig svært at være i at mine tanker kører frem og tilbage “skal – skal ikke”.. og jeg føler bare ikke at jeg får det bedre. Jeg er også kommet til at finde min vægt frem igen, så jeg kan se at jeg hverken taber mig eller tager på (og jeg er normalvægtig), men det er bare enormt anstrengende at have en retssag kørende i hovedet hele tiden (skal – skal ikke)
Jeg savner min “syge” krop utroligt meget for tiden.. jeg synes virkelig den var flot og det gør det svært at kæmpe imod tankerne, for dengang var jeg i det mindste tynd og ulykkelig. Nu føler jeg mig bare tyk og ulykkelig..
Svar fra brevkassen
Kære du <3
Først vil jeg gerne fortælle dig at jeg syntes, at det er virkelig flot af dig, at du rækker ud efter støtte her os igen – og jeg er samtidig glad for at høre, at vores gruppeforløb tidligere har hjulpet dig. Tak for tilliden!
Jeg kan godt forstå, at det er svært at gå med den her ‘retssag’ i hovedet, som du beskriver. Det lyder både udmattende og svært, at der mange gange i løbet af dagen skal komme de her ‘skal, skal ikke’-overvejelser.
Du beskriver nogle modstridende følelser, f.eks. når du siger at du var glad for at din krop var stærk og sund, da du havde det bedre – men nu sidder du og savner din ‘syge’ krop, fordi du syntes den var flot. Den her slags ambivalens som du beskriver, er noget vi hører om tit, og det er noget, som mange oplever. Det bunder ofte i, at man gerne vil have det bedre, og ønsker at ens krop skal have det godt, men samtidig kan det være svært at give afkald på den tryghed eller kontrol, som spiseforstyrrelsen kan give en.
Når man først har haft en spiseforstyrrelse én gang, kan man godt opleve tilbagefald. Med det du beskriver, har den brækkede ankel og dens ændringer i rutiner, måske inviteret gamle mønstre ind igen. Og til det vil jeg sige, at det er du på ingen måde alene med, og det er ikke mærkeligt. Vi ser ofte, hvordan et kontroltab kan skabe et behov for kontrol andre steder. Og hvis man har en sårbarhed omkring krop og mad, så er det ofte der, det vil flytte sig hen. Herinde, og det har du sikkert hørt masser af gange, betragter vi spiseforstyrrelser som en mestringsstrategi, altså noget, som bliver inviteret ind i ens liv for at hjælpe en med et eller andet. Og jeg tænker, at de gamle mønstre måske er flyttet ind her for at hjælpe dig? Selvom de så på sigt bliver en destruktiv kraft i sig selv. Og så er det bare virkelig godt, at du fanger det så hurtigt, for først når vi er opmærksomme på det, kan vi også begynde at bryde med dem igen. Hvad tænker du mon, når jeg skriver alt det? Kunne det give mening for din situation?
Når jeg læser dit brev sidder jeg med en følelse af, at det ikke er meningen, at du skal have det sådan der. Du fortjener hjælp og støtte til din situation. Kunne du mon have mod på at tage forbi egen læge og tale med dem om, hvordan du har det i øjeblikket? Det kan være at de har nogle tanker eller input, til hvad der kan gøres for, at udviklingen i dit tilbagefald kan blive begrænset, så du får den rette støtte.
Det kan også være, det kunne være relevant at starte i et forløb hos os igen. Lige nu er gruppen i Aarhus fyldt, du er meget velkommen til at holde øje med hjemmesiden, og booke en screeningssamtale til et nyt gruppeforløb, når der er ledige tider. Du kan holde øje med siden her: Hjælp til anoreksi, bulimi, ortoreksi og træningsafhængighed
Jeg får også lyst til at dele et par links med dig, som måske ville kunne være hjælpsomme for dig. Det første har nogle råd til hvad du kan gøre, når du føler, at din spiseforstyrrelse er på vej tilbage. Den kan være rar at læse, om ikke andet for at føle, at man ikke er helt alene i sin situation: Jeg får igen tanker om min spiseforstyrrelse
Og det andet link handler om noget, der hedder mekanisk spisning. Det er noget, som rigtig mange har god glæde af – det er et værktøj, som kan hjælpe med at bryde kaotiske spisevaner. Du kan læse om det her: Mekanisk spisning
Og så er du selvfølgelig altid mere end velkommen til at skrive til brevkassen igen, bruge chatten, ringe eller benytte vores andre tilbud. Så kan vi også tale lidt mere i detaljen <3
Jeg håber, at mit svar har kunnet give dig noget som du kan bruge. Jeg sender mine tanker til dig <3
Varme kram fra
Brevkassen
Har du selv et spørgsmål?
Vores dygtige, frivillige rådgivere svarer på alle spørgsmål om spiseforstyrrelser og selvskade og kan rådgive dig om, hvor og hvordan du bedst får hjælp og støtte.
Vi behandler alle breve og svar 100 % anonymt, og vi svarer så hurtigt, vi kan.