Jeg spiser normalt igen, men tankerne om mad og vægt fylder stadig meget. Forsvinder de nogensinde?
Spørgsmål
Hej brevkasse.
Jeg er en pige på snart 17, som for 3 år siden fik et forstyrret forhold til mad. Jeg havde efter en sommerferie taget på, og ville gerne tabe mig igen. Jeg begyndte derfor at tælle kcal. Det startede ikke så restriktivt ud, men hen af vejen tog det mere og mere overhånd. Jeg spiste stadigvæk og fik omkring de 1600-1700 kcal + – om dagen, men mad fyldte alt i min hjerne, og min menstruation forsvandt også i en periode. Jeg begyndte til psykolog efter min forældre fandt ud af det, og fik det bedre. I dag spiser jeg “normalt” nogle dage enda for meget, og har taget alle kilo på igen. Men tænker tit på om det store fokus på mad i hovedet nogensinde vil forsvinde. Selvom jeg jo spiser normalt, tænker jeg stadigvæk tit på, at jeg vil se pænere ud og have det bedre med mig selv hvis jeg taber mig igen (bare på en ordentlig måde) og jeg tænker også stadig rigtigt meget på mad, selvom jeg spiser “normalt nu. Jeg synes det er svært at fortælle til mine forældre fordi jeg jo har det “godt” og er jo ikke syg mere. Jeg føler derfor heller ikke jeg har grund til at gå til psykolog igen, når jeg ikke er syg. Men kunne bare godt tænke mig at få den sidste del af “stemmen” i hovedet væk.
Svar fra brevkassen
Kære du
Tusinde tak for dit brev til brevkassen. Og beklager mit sene svar, jeg håber sådan, det når frem til dig alligevel <3
Når jeg læser dit brev, lægger jeg mærke til, at der er rigtig meget styrke i det, du skriver. Du beskriver, at have været igennem en periode, hvor mad og krop kom til at fylde rigtig meget, du rakte ud efter hjælp, og i dag spiser du igen mere frit. Det er virkelig meget, du allerede har kæmpet dig igennem, og jeg håber, du også kan finde plads til at give dig selv et skulderklap for det <3
Samtidig kan jeg godt forstå, at det er frustrerende, at stemmen i hovedet ikke helt er forsvundet. For selvom man godt kan få det meget bedre og spise mere ‘normalt’ igen, betyder det ikke nødvendigvis, at alle tankerne om mad, krop og vægt forsvinder. Og jeg synes, det er vigtigt at sige, at det faktisk er noget, vi møder ofte her i foreningen, det er ofte tankerne, der forsvinder til sidst. Så du har altså på ingen måde gjort noget forkert, du er ikke alene med at opleve det, og der er bestemt mulighed for at komme hen et sted, hvor tankerne fylder endnu mindre.
Jeg bliver også lidt nysgerrig på den del af stemmen, der fortæller dig, at du ville være pænere og få det bedre med dig selv, hvis du tabte dig. Hvad tror du, den prøver at give dig? Måske handler det ikke kun om mad eller vægt, men også om et ønske om at føle sig god nok, tryg eller tilfreds med sig selv? Her i foreningen ser vi nemlig forstyrret spisning som en mestringsstrategi – altså noget, der på en eller anden måde forsøger at hjælpe os med noget, der er svært. Nogle gange kan det være hjælpsomt at blive lidt nysgerrig på, hvad stemmen egentlig prøver at hjælpe dig med.
Og så lægger jeg mærke til, at du skriver, at du ikke føler, du har grund til at gå til psykolog igen, fordi du jo ikke er syg. Men måske behøver det ikke være så sort-hvidt? Man behøver ikke have det lige så dårligt, som man havde det tidligere, for at have brug for nogen at tale med. Du må godt sige til dine forældre: “Jeg har det meget bedre, men der er stadig noget, der fylder, og jeg kunne godt tænke mig lidt hjælp til den sidste del.” Det synes jeg faktisk lyder rigtig stærkt og som god omsorg for dig selv <3
Det vil også være min kærligste opfordring at være lidt forsigtig med tanken om at tabe dig ‘på en ordentlig måde’. Når man tidligere har haft et meget stort fokus på kalorier, vægt og mad, kan det være svært at vide, hvornår noget er ‘sundt’ fokus, og hvornår de gamle tanker langsomt er ved at få mere plads igen.
Jeg tænker på, om du kunne have lyst til at tjekke vores forløb The Body Project ud? Det er et forløb for unge kvinder, der hjælper med at slutte fred med sit kropsbillede. Det er et virkelig godt og hyggeligt forløb <3 Du kan finde det her.
Der er faktisk også et forløb i alle kommuner, som skal hjælpe unge med tanker om krop og mad, der fylder for meget. Nu kan jeg ikke se, hvor du bor, men du kan fx læse om Københavns her. Og så kan du google “let tilgængeligt tilbud for børn og unge i psykisk mistrivsel *indsæt din kommune” og se, hvad der kommer frem. Jeg ved godt, “psykisk mistrivsel” kan lyde lidt voldsomt, men det kan ligeså vel være et forebyggende forløb, som kan hjælpe dig med de resterende tanker <3
Jeg håber, der har været noget i mit brev, du kunne bruge. Du er altid meget velkommen til at skrive til os på chatten eller ringe, så kan vi tale lidt mere i detaljen
Jeg sender dig de varmeste kram
Fra brevkassen
Har du selv et spørgsmål?
Vores dygtige, frivillige rådgivere svarer på alle spørgsmål om spiseforstyrrelser og selvskade og kan rådgive dig om, hvor og hvordan du bedst får hjælp og støtte.
Vi behandler alle breve og svar 100 % anonymt, og vi svarer så hurtigt, vi kan.