5 gode råd, hvis din ven selvskader
Det kan være svært at vide, hvordan du bedst støtter en ven, der selvskader. Her er fem råd, der kan hjælpe dig.
Overblik
1. Lyt uden at dømme
Det vigtigste er ikke at finde de rigtige ord – det er at lytte. Vis, at du er der, og at din ven ikke er forkert eller alene.
2. Du skal ikke have alle svarene
Du behøver ikke vide præcis, hvad du skal sige eller gøre. Det vigtigste er, at din ven mærker, at du gerne vil lytte og støtte.
3. Hjælp din ven med at søge støtte
Du kan opfordre din ven til at tale med en voksen, de har tillid til, eller til at række ud efter hjælp. Tilbyd gerne at være med, hvis det føles tryggere for din ven.
4. Husk, at du også skal passe på dig selv
Det kan være svært at være tæt på en ven, der selvskader. Dine følelser og bekymringer er også vigtige. Du må gerne tale med en voksen, du stoler på – også selvom din ven har bedt dig om at holde det hemmeligt.
5. Du står ikke alene med ansvaret
Du kan være en vigtig støtte, men det er ikke dit ansvar at løse din vens problemer eller få dem til at stoppe med at selvskade. Det ansvar skal voksne og fagpersoner hjælpe med at bære.
Har du selv brug for støtte eller nogen at tale med, er du også altid velkommen til at kontakte vores rådgivningstilbud.
Læs flere gode råd
Rådgivningen