Tilbage til Brevkassen

Jeg skærer i mig selv og har ikke lyst til at leve. Hvad skal jeg gøre?

Spørgsmål

Anonym

Hej somenta. Jeg har skrevet et brev til børnetelefonen men de har ikke svaret mig endu. Så jeg har tænkt mig at prøve jer. Jeg heder J og jeg er 12 år gammel. Jeg hader mit liv virkelig meget og har rigtig meget fravær fra skole. Jeg skære rigtg meget i min venstre arm og ved ikke hvad jeg skal gøre nu. Jeg kan ikke komme i svømmehallen eller gå i bad fordi jeg ville ikke have at mine forældre ser det. Jeg er også afhængig af onanere og jeg ville gerne begynde at ryge. Jeg har egentlig ikke lyst til at leve. Kan bare ikke få mig selv til at dræbe mig selv..

Svar fra brevkassen

Brevkassens redaktion

Kære du 

Tusinde tak for dit brev her til brevkassen. Dit brev berør mig meget, og jeg er meget taknemlig for, at det var mig, som fik lov at læse det. Det lyder som om, du står et rigtig svært sted i dit liv lige nu. Og jeg vil allerførst starte med at sige, at fordi det hele føles svært og uoverskueligt lige nu, er det ikke ensbetydende med, at det ikke kan blive anderledes. Det er virkelig stærkt, at du bliver ved med at række ud efter hjælp, også selvom du endnu ikke har fået svar fra børnetelefonen. 

Jeg hæfter mig ved, det du skriver om, at du skærer i din arm, og at du egentlig ikke har lyst til at leve. Det berør mig meget, når du skriver sådan. Og jeg får lyst til at skrive, at de tanker skal man ikke gå alene med. Det er ikke meningen, du skal gå rundt med det her helt selv. Du fortjener hjælp og støtte, og at der er nogle voksne, som kan hjælpe dig med din problematik ❤️ 

Jeg bliver nysgerrig på, hvad det mon er, der sker indeni dig, når du skærer i dig selv. For nogle jeg skriver med, kan selvskaden være en måde at håndtere svære følelser på. Det kan give en pause fra larmende tanker, en ro, en følelse af at mærke sig selv, eller noget helt fjerde. Jeg tænker på om du mon ved, hvad den gør for dig? Nogle gange kan det nemlig hjælpe at være lidt nysgerrig på det, uden at dømme sig selv. Selvskade bliver ofte inviteret ind i vores liv for at hjælpe med et eller andet. Og når vi forstår det, kan det også blive lettere langsomt at lære nogle nye og bedre strategier. 

Jeg sidder også sådan og tænker på, om du mon ville kunne dele noget af det her med dine forældre? Jeg ved godt, at det kan føles virkelig svært! Men jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at en voksen omkring dig ved, hvor svært du faktisk har det. Hvis det er for svært at sige højt, kunne du måske starte med at skrive noget af det ned? Du behøver ikke starte med det hele, hvis det er for svært. Men du kan fx bruge dit brev her til at tage udgangspunkt i. Jeg synes nemlig, du beskriver rigtig fint her, hvad du kæmper med. Hvad tænker du mon, når jeg skriver det? Kunne det være en mulighed? 

Og så vil jeg også sige, at der ikke er noget som helst forkert eller skamfuldt ved at onanere. Selvfølgelig, forstår jeg godt, at det kan være virkelig hårdt, hvis man bliver afhængig af det. Det skulle jo gerne være nydelsesfuldt og ikke noget man føler, man bliver nødt til. Jeg tænker på, om onanien også kunne hjælpe dig med et eller andet? Måske hjælper den dig også til at håndtere nogle af de svære følelser, du går med? Måske giver den et øjebliks ro eller distraktion fra alt det svære?  

Det er rigtig vigtigt for mig igen at sige, at du ikke skal stå alene med det her, og du ER heller ikke alene i det her. Jeg skriver med rigtig mange her i brevkassen, som beskriver de samme dynamikker som dig. Det er ikke unormalt at selvskade kan gå hånd i hånd med afhængigheder og dæmpet livslyst. Men det betyder ikke, du skal have det sådan. Der findes god hjælp at få. Og jeg håber, du vil blive ved med at række ud efter den! 

Hvis du føler, at du kan komme til at gøre skade på dig selv eller tage dit eget liv, er det rigtig vigtigt, at du fortæller en voksen det med det samme. Det skal du ikke klare selv. Hvis tankerne begynder at fylde mere, vil jeg anbefale at række ud til Livslinien. De kan hjælpe med netop det. 

Du er også altid velkommen til at kontakte os igen, det kan være ved at sende et nyt brev her til brevkassen eller på chat og telefon. Vi vil meget gerne støtte dig med hvad, vi kan. 

Og til sidst bare endnu engang tusinde tak for dit brev og for at sætte ord på, hvordan du har det. Jeg håber, mit brev har givet dig mod på at række ud til en voksen omkring dig. Du er ikke forkert, det er ikke din skyld, at de her ting har ramt dig, og du fortjener al den hjælp, du har brug for!  

De varmeste kram
Fra brevkassen  

Har du selv et spørgsmål?

Vores dygtige, frivillige rådgivere svarer på alle spørgsmål om spiseforstyrrelser og selvskade og kan rådgive dig om, hvor og hvordan du bedst får hjælp og støtte.

Vi behandler alle breve og svar 100 % anonymt, og vi svarer så hurtigt, vi kan.