Tilbage til Brevkassen

Jeg kaster min mad op, men min mor vil ikke have, at jeg fortæller det til nogen

Spørgsmål

Anonym

Jeg tænker hele tiden på min krop….jeg går til ballet og føler mig altid stor og bred i forhold til de andre. 
Jeg har snakket lidt med min mor om da jeg begyndte at kaste min mad op, hun siger at jeg ikke skal sige det til nogen fordi så sker der alt muligt hun ikke kan overskue. 
Jeg har ikke lyst til at belaste hende mere så jeg sagde at jeg var holdt op med at kaste op og tænke på min krop på den måde

Svar fra brevkassen

Brevkassens redaktion

Kære dig 

Først og fremmest, tusind tak for dit brev. Jeg er så glad for, at du har haft mod på at dele det her med mig. Det lyder som om du går med nogle svære tanker om mad og krop, og jeg synes det er megasejt, at du rækker ud og sætter ord på det du oplever. 

Det berør mig meget, at du skriver du til ballet altid føler dig stor og bred i forhold til de andre. Jeg fornemmer også i dit brev, at du måske går alene med dine tanker og derfor nu rækker ud til os. 

Vi har snakket med flere andre, som går til ballet og oplever nogle af de samme tanker og følelser, som du beskriver i dit brev. I en sport som ballet er der rigtig meget fokus på ens krop, kropsform og vægt – og ofte ser vi en forventning om, at balletdansere skal være meget tynde. Dette overdrevne fokus på krop og vægt er ikke sundt, og det er derfor ikke unormalt, at man udvikler et anstrengt forhold til sin krop, når man går til ballet. Jeg får lyst til at fortælle dig, at din krop lige præcis som den skal være – og du er lige præcis som du skal være. Vores krop, kropsform eller vægt har ikke noget at gøre med vores værd som mennesker❤️ 

Du beskriver, at du har fortalt din mor om da du kastede op, men at hun fortæller dig, du ikke må sige det til nogen. Der er det vigtigt for mig at sige, at du altid må række ud og bede om hjælp, og vi hos Somenta rigtig gerne vil hjælpe dig. Du fortjener at være glad for din krop som den er, og du fortjener også at blive grebet. Hvad tænker du mon, når jeg skriver det? 

I din kommune sidder der også nogle voksne der gerne vil lytte til dig og snakke med dig om, hvordan du har det, og derfor vil jeg vil gerne dele et link med dig. Det er et link hvor din kommune har samlet en masse nyttige ting, hvis du er ung og har det svært: Gribskov – Hjælp til børn og unge. Der er blandt andet et telefonnummer man kan ringe til og et skriv om, hvad der sker når man kontakter dem. Måske er der noget inde på dette link, som kan hjælpe dig videre?  

Jeg får også lyst til at fortælle dig, at jeg selv kender følelsen af ikke at blive hørt eller forstået. Jeg forstår, at det måske kan føles svært at række ud, hvis man tænker at det man deler vil belaste andre. Derfor er det stadig min kærligste opfordring at du rækker ud til nogen, på en måde der føles rigtig for dig. 

Jeg kom derfor til at tænke på, om du mon har en voksen, du er tryg ved, som du kunne dele de her tanker og oplevelser med? Hvis det føles svært, er det også altid okay at starte i det små som f.eks. at sige “Jeg synes det er svært for tiden, jeg tror, jeg har brug for hjælp.” Det er ikke meningen at du skal klare det her selv og ingen skal gå alene i det – heller ikke dig ❤️ Tror du, det også kunne være sådan for dig? 

Du har også altid mulighed for, at skrive til vores chat eller ringe på vores telefon, hvis du føler dig mere tryg ved det. Du kan også altid skrive her til brevkassen igen. Vi vil meget gerne støtte dig det vi kan. 

Jeg håber meget, at der er noget i mit brev, du kan bruge til noget. Det er så sejt at du rækker ud til os, og der er hjælp at få. Vi tror på dig og ønsker dig alt det bedste. 

De kærligste hilsner 

Brevkassen ❤️ 

Har du selv et spørgsmål?

Vores dygtige, frivillige rådgivere svarer på alle spørgsmål om spiseforstyrrelser og selvskade og kan rådgive dig om, hvor og hvordan du bedst får hjælp og støtte.

Vi behandler alle breve og svar 100 % anonymt, og vi svarer så hurtigt, vi kan.